Tag på fossiljagt i efterårsferien

Efterårsferien står for døren, og det fejrer vi på Geomuseum Faxe ved at inviterere på fossiljagt i Faxe Kalkbrud

Museets dygtige guider står klar til at tage jer med på en rejse 63 millioner år tilbage i tiden, til dengang hvor der voksede et frodigt koralrev hvor Faxe ligger i dag, og hajer og krokodiller jagede de mange dyr der levede på koralrevet.

Fossiljagterne foregår  fra mandag den 16. til og med søndag den 22. oktober med start enten klokken 11 eller klokken 14.

Turen varer ca. 2 timer og starter med en kort rundvisning i udstillingen på Geomuseum Faxe, hvorefter guiden vil tage jer med ned i kalkbruddet og hjælpe jer i gang med at finde jeres egne fossiler af muslinger, snegle, krabber ogsøpindsvin som levede for 63 millioner år siden. Er man rigtig heldig, så finder man måske endda en hajtand!.

Husk at medbringe tøj der kan tåle at blive beskidt, solide sko og forfriskninger!

Tilmelding er ikke nødvendigt

Mødested: Geomuseum Faxe, Østervej 2, 4640 Faxe

Pris: voksne 80 kr; Studerende/Pensionister 70 kr; Børn 6-17 år 50 kr; Børn 0-6 år gratis.