Kontakt

Stevns Naturcenter
Mandehoved 10
4660 Store Heddinge
 

naturcenter@oesm.dk
 

+45 56502806
Telefonen er åben mandag til fredag fra kl. 9 til 15.

 

Stevns Naturcenter ejes af Stevns Kommune og drives af Østsjællands Museum.

 

Kort

Mandehoved

 

Mandehoved ved Stevns Klint

Velkommen til Stevns Naturcenter

Lej, besøg eller overnat ved Stevns Naturcenter, som ligger på Mandehoved 75 meter fra Stevns Klint. Naturcentret er indrettet i et tidligere soldaterhjem. Du kan også bestille en tur med en af naturcentrets naturvejledere, der både underviser børn og tager på ture med voksne i Kalklandets enestående natur. 

Stevns Naturcenter ejes af Stevns Kommune og drives af Østsjællands Museum.


NYHEDER

 

VELBESØGT NETVÆRKSMØDE OM UDESKOLE MED DELTAGELSE AF FØRENDE UDESKOLEFORSKER

Onsdag d. 26. oktober var Stevns Naturcenter vært for foreningen Udeskolenets 20. møde (www.udeskolenet.dk) . Godt 80 lærere, naturvejledere, museumsformidlere, udeskoleforskere og andre fagprofessionelle indenfor skole, undervisning og formidling med interesse for udeskole deltog i dagen, inklusiv en del lærere fra de stevnske skoler.

Den norske udeskoleforsker og professor i pædagogik Arne Nikolaisen Jordet deltog i netværksmødet og holdt et to timers spædende oplæg om den nyeste forskning i udeskole og klasseledelse. Efterfølgende kunne deltagerne selv afprøve eksempler på udeskoleforløb ved Stevns Naturcenter og Koldkrigsmuseum Stevnsfort i form af fem workshops indenfor både naturfagene og for de humanistiske fag.

Der var også tid til refleksion, debat og netværk og naturligvis fik deltagerne også en tur ved Stevns Klint med en indføring i, hvorfor stedet er på UNESCO’s liste over verdensarv.

Fakta om udeskole

Udeskole er en pædagogisk arbejdsform, hvor undervisningen regelmæssigt foregår udenfor klasserummet. Udeskole tager afsæt i de fagenes mål og har en vekslen mellem forberedelse inde i klasserummet, stedbaseret undervisning i autentisk rammer, hvor eleven arbejder erfaringsbaseret med flere sanser i spil, og med en efterfølgende opsamling og refleksion i klasserummet. Denne vekslen mellem inde – ude – inde og med erfaringsbaseret læring giver en højere kvalitet i undervisningen og et til stor udbytte for eleven, viser forskningen.

Udeskole og åben skole en del af visonerne i den ny skolereform, og der er derfor stor fokus på udeskole i undervisnings- og forskningsmiljøet i Danmark i disse år, blandt andet i forskningsprojektet TEACHOUT (www.teachout.ku.dk).

Stevns er med

Stevns er med i front, da Store Heddinge Skole sidste år blev udvalgt som demonstrationsudeskole på mellemtrinnet og er i gang med at udvikle udeskole og uddanne udeskolelærere, og med naturvejleder Kirsten Føns som nyuddannet udeskolevejleder. Desunden er Stevns Kommune med i internetportalen Skolen i virkeligheden (www.skolenivirkeligheden.dk), hvor lærerne hurtigt kan få et overblik over de åben skole-tilbud, der findes i kommunen.

 

KOM TIL NATURENS DAG I HOLTUG KRIDTBRUD SØNDAG D. 11/9 KL. 13 - 15

Tag på fossiljagt og vandhulssafari i Holtug Kridtbrud, et unikt sted i verden!

Vandrefalkene ved Stevns Klint ligger på rede

Vandrefalkeparret ved Mandehoved er i fuld gang med rugningen. Der er i alt 3 æg i reden.

Foto: Henning Høgh Olsen 

 

Smag på Stevns

Hele familien er i gang med af flå hver sin skrubbe. Storebror kan klare opgaven selv, mens de to yngste lige skal hjælpes lidt af mor og far. Læs mere.

 

Lav din egen skovmærkesnaps 

31.05.2015: Lige nu blomstrer den smukke skovmærke (også kendt som Bukkar) i skovbunden i mange af de stevnske skove. Så er det tid til at lave en skovmærkesnaps. Læs mere

 

Skovens Dag afholdt på Stevns

12.05.2015: På trods af tunge skyer mødte i søndags næsten 40 personer op til en vandretur med naturvejleder Kirsten Føns på Skovens Dag i Gjorslev Bøgeskov. Læs mere

 

Forårets fugletræk er i gang: Traner på træk

19.03.2015: I disse dage ses mange traner over Stevns. Læs mere om forårets fugletræk Foto: Thomas W. Johansen

 

Velbesøgt og hyggelig Fuglenes Dag

03.03.2105: Nu kan småfuglene på Stevns glæde sig over nye boliger til den kommende ynglesæson. 24 flittige børn have taget deres forældre eller bedsteforældre med på Stevns Naturcenter tirsdag den 17. februar for at lave fuglekasser. Læs mere Foto: Niels Erik Simonsen

 

Efterårets fugletræk i gang

29.08.2014: I går blev der observeret næsten 900 hvepsevåger, men også spurvehøge kunne tælles i hundredvis. Læs mere 
 

4 æg i reden

22.04.14: I vandrefalkens rede ved Stevns Klint er der 4 æg! Læs mere
 

Vandrefalkepar yngler!

31.03.14: Det trofaste vandrefalkepar, der siden 2007 har ynglet ved Stevns Klint, er i gang i år igen. Som tidligere har de valgt en redeplads ved Mandehoved. Hunnen ligger nu og ruger, og æggene forventes at klækkes i slutningen af april. Læs mere
 

Vandrefalk spottet!

11.03.14: For allerførste gang i år har naturvejlederen ved Stevns Naturcenter spottet vandrefalken ved Stevns Klint. Foto: Thomas W. Johansen Læs mere
 

Udstillingen Tulls fossiler åbnet

17.02.14: Tull Bohora er asylansøger, og han udstiller nu fossiler, han har fundet langs Stevns Klint, mens han boede på Asylcenter Sigerslev. Læs mere
 

Lærerkursus i blæsevejr

28.-29.10-2013: Lærere i Stevns og Faxe var på lærerkursus i blæsevejr med de to kommuners naturvejledere. Læs mere
 

Stevns Naturcenter fyldte 20 år

15.10.2013: Stevns Naturcenters 20 års jubilæum blev fejret. Læs mere
 

Naturen i Holtug Kridtbrud fik hjælp

16.09.2013: Der blev svedt og arbejdet hårdt, da 16 personer brugte deres søndag på at give naturen en hånd i Holtug Kridtbrud. Læs mere
 

Hvepsevåge på rov

06.09.2013: Det store fugletræk fra Skandinavien hen over Stevns Klint er i fuld gang. I øjeblikket er især hvepsevåger på vej til tropisk Afrika. Den 3. september kom mere en 1.000 af disse flotte rovfugle ind over halvøen. Undervejs bliver de rejsende naturligvis sultne, så hvis lejligheden byder på et hvepsebo med deres livret hvepselarver, lader de ikke den chance gå fra sig. Læs mere
 

4 vandrefalkeunger ringmærket

27.05.13: I vandrefalkenes rede på Stevns Klint er der hele fire unger. De er cirka 3 uger gamle, og forleden blev de ringmærket. Vandrefalkeungerne er allerede klar til at forlade reden om 2-3 uger, så det går rigtigt stærkt! De bliver dog i området og får føde fra forældrene et par måneder endnu.

Vandrefalke spiser friskfanget fugl, der bliver fanget i flugten. De 'slår' deres bytte i et imponerende styrdyk og kan nå op på mere end 300 km/t. Det gør dem til verdens hurtigste dyr! 
 

Forårets fugletræk er i gang

15.04.2013: Forårets fugletræk er i fuld gang, og for mange af de skandinaviske fugle går ruten via Stevns Klint.  Læs mere. Foto: Thomas W. Johansen
 

Vandrefalkepar tilbage ved Stevns Klint

14.03.2013: Så er det vandrefalkepar, der har ynglet ved Stevns Klint siden 2007, tilbage ved klinten. I ugens løb har naturvejlederen ved Stevns Naturcenter på Mandehoved set og hørt vandrefalkeparret nogle gange. Foto: Thomas W. Johansen Læs mere
 

Silkehaler på vinterferie

31.01.2013: Naturvejlederen ved Stevns Naturcenter så i går 30-40 silkehaler ved Mandehoved. Silkehaler tilbringer vinteren ved Stevns Klint, hvor de spiser gærede bær i krat og buske, men de bliver ikke fulde. Silkehaler har nemlig en usædvanligt stor lever og forbrænder derfor alkohol langt bedre end mennesker. Foto: Thomas W. Johansen Læs mere
 

Naturpleje i Holtug Kridtbrud

16.01.2013: Særegen natur får særbehandling. Naturstyrelsen er i gang med en større rydning i Holtug Kridtbrud ved Stevns Klint for at sikre gode levevilkår for de sjældne dyr og planter, der trives her.  Læs mere
 

Danmarksrekord

Den 11. oktober 2012 blev der sat danmarksrekord, da ikke mindre end 1.024 røde glenter trak ind over Stevns Klint. Hvert efterår trækker millioner af fugle over Stevns Klint. Særligt efterårets store rovfugletræk gør klinten til et mekka for fugleinteresserede. Foto: Thomas W. Johansen Læs mere